Pyrmovs Border

Pyrmovs Border

Om bloggen

Bloggen vil blive brugt på at fortælle om vores oplevelser med hundene - når vi har været til stævner/konkurrencer eller blot træning.

Weekenden 3-4 december 2016

Agility - stævnerPosted by Kisser Pyrmov Mon, December 05, 2016 13:11:31
Vi havde tilmeldt Pil og Felix til agilitystævne søndag den 4. december 2016 i Viborg, derfor besluttede vi at tage Blue og Sweet med til julemarked i Andelslandsbyen Nyvang lørdag den 3. december 2016.

Vi havde alle 4 en super hyggelig tur i Nyvang i det kolde, men flotte vejr. Der var rigtig mange mennesker så der var mange der lige ville give "de søde hunde" et klap. Det blev også til lidt ekstra godbidder. smiley Vi fik købt lidt godt med hjem. Blue, der jo snart fylder 13 år, har en god fysisk - det var bestemt ikke ham vi ventede på, han trak, så vi måtte små-lunte.

Steen med Sweet og Blue foran en gammel ambulance.

Søndag morgen - kl. 04.15 - kørte vi så mod Viborg med Pil og Felix. Pil var tilmeldt de 2 agilityløb som der var mulighed for. Pil gennemførte begge løb, men desværre var ingen af dem fejlfrie, men Pil løb med glæde, selvom hun var trykket over at være i en for hende ny hal. Det rakte til henholdsvis en 10. plads og en 21. plads - der deltog 43 hunde i klassen.

Pil's løb



Felix var tilmeldt de 2 agilityløb samt det ene spring som der var mulighed for. I det første agilityløb fik Kisser presset Felix i slalom, så han lavede fejl og da han skulle tage den om tog han en del af den i modsat retning, så det blev en disk - i det løb snuppede han så lige 2. sidste overligger, men lagde den hurtigt igen. De 2 næste løb gennemførte han og Kisser må tage sin del af ansvaret for fejlene. Ud af 43 hunde blev det til henholdsvis en 23. plads og en flot 8. plads.

Felix's løb







  • Comments(0)//blog.pyrmovs-border.dk/#post34