Pyrmovs Border

Pyrmovs Border

Om bloggen

Bloggen vil blive brugt på at fortælle om vores oplevelser med hundene - når vi har været til stævner/konkurrencer eller blot træning.

Felix til lydighedsprøve

Lydighed - prøverPosted by Kisser Pyrmov Mon, March 06, 2017 19:45:27
Søndag den 5. marts 2017 var dagen, hvor Felix skulle prøve at deltage i en officiel lydighedsprøve.

Vi vidste at han ikke var klar til at bestå en lydighedsprøve, men da han ikke har deltaget på så meget holdtræning, primært trænet herhjemme valgte vi at tilmelde ham.

Felix tog det hele i stiv pote. Der var 2 ringe og det var lidt for spændende, for Felix havde jo ikke hilst på alle, måske var der en dejlig tæve på den anden bane, måske kunne de holde en fest/leg. Det betød, at han ved lineføringen var total ukoncentreret.

Ved øvelse 2 som var stå-øvelsen tænkte Felix, at han da lige ville hilse på dem bag hegnet, så wupti var han over hegnet. Han kom tilbage da jeg kaldte og lagde sig fint, da han fik en dæk-kommando.

I springøvelse kom Felix i tanke om at han da heller ikke havde hilst på dommeren.

Det var så de 3 første øvelser - hvor han fik 0. Dommeren syntes at jeg havde kæmpet og spurgte om jeg ville stoppe efter de 3 øvelser. NEJ da, selvfølgelig skulle vi fortsætte, da det jo var ideen med at deltage.

Stillingsskift gik perfekt - 30 point ud af 30. smiley
Indkald - 18 point ud af 20 - førerfejl.
Apport - 20 point ud af 20.
Sit - 17 point ud af 20 - Felix sad pænt de 15 sek., men da jeg skulle gå tilbage mod ham, rejste han sig og tog et par skridt frem. Vi sluttede dog fint med plads.


Dæk-øvelsen - Felix lagde sig og jeg gik de 15 meter ud, vendte front med Felix, som efter 3-4 sekunder rejste sig.

Der var selvfølgelig heller ikke så mange point under Helhedsindtryk, og dommerkommentaren var: "Noget overivrig hund, der har travlt med meget andet end lydighed i dag. Hård kamp for føreren. Pas på med at kommandoerne ikke bliver for hårde. Men klø på, så kommer det nok".

Så er vi i gang. smiley








  • Comments(0)//blog.pyrmovs-border.dk/#post36